Velkomstfolder - vuggestuen

/upload/daginstitutioner/laerken/laerke.jpgVelkommen til Lærken

 

Dit barn skal nu starte i vores integrerede institution Lærken, og vi vil hermed byde jer rigtig hjertelig velkommen. Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at kende. 

 

Når jeres barn starter i vuggestuen aftaler I med personalet hvordan indkøringen skal forløbe. Som udgangspunkt ser vi gerne, at forældrene er sammen med barnet i institutionen i starten. Sammen vurderer vi hvornår og hvor længe jeres barn er klar til at være i vuggestuen uden mor og far.

 

Alle børn er forskellige og med forskellige behov og det er derfor vigtigt at vi, forældre og personale etablerer fundament for en åben og tillidsfuld dialog, således at vi kan yde den bedste omsorg og støtte for jeres barn.  

 

Det er vigtigt for os, at jeres barn får en tryg og god hverdag, hvor omsorg, nærvær og tillid er de bærende elementer. Glade og trygge børn lærer bedst og da vi altid har børnenes udvikling for øje er det vigtigt, at det enkelte barn trives godt i hverdagen.

 

Skulle I have spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte personalet eller kontaktforældrene.

 

Lærken er en kommunal daginstitution oprettet i 1979, og blev i 2015 en del af Reerslev Skoles landsbyordning

 

Børnene er i alderen 0-6 år.

  • 2  vuggestuer i alderen 0-3 år, Rødhalsestuen og Spurvestuen.
  • 2  Børnehavestueri alderen 3-6 år, Birkestuen og Bøgestuen.

 

Lærkens åbningstider:

Lærken åbner alle dage kl. 6.30

Lukker kl. 17.00 mandag - torsdag

Lukker kl. 17.15 fredag

 

Lærkens adresse:

Daginstitutionen Lærken,  Tingvej 33,  Reerslev,  2640 Hedehusene,  Tlf.: 43 35 32 50

E-mail: gittemo@htk.dk

 

 

Endnu engang, Hjertelig velkommen til Lærken


Udskrift fra: inst.htk.dk - 14. December 2019, kl. 08:39.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Artiklens placering: http://www.laerken.htk.dk/Foraeldreinfo/Velkommen i vuggestuen.aspx